Om os
Bostedet Blommenslyst har siden januar 2022 tilbudt unge over 15 år et botilbud under Barnets Lov §43 stk. 1 nr. 6, og stk. 3
og
midlertidigt botilbud til unge voksne under §107
Målgruppe
Målgruppen i Huset i Blommenslyst er unge over 15 år anbragt under Barnets Lov §43 stk. 1 nr. 6, og stk. 3
Målgruppen i lejlighederne i Blommenslyst og Tarup er unge voksne under §107
Vores tilbud henvender sig til en bred målgruppe med en bred vifte af udfordringer, men fælles for dem alle er, at de har brug for ungestøtte, et midlertidigt botilbud eller et længerevarende botilbud i ungdomsårene og ind i voksenlivet.
Målgruppen er unge og unge voksne med psykosociale vanskeligheder og psykiatriske problemstillinger.
Vi er et døgnbehandlingstilbud der tilrettelægger behandling ud fra den enkeltes behov, med det sigte at skabe trivsel og udvikling for at kunne opnå færdigheder og kompetencer til at mestre livet som voksen.
Det kan også være længerevarende støtte til voksne i at bo i lejlighed og træning i at have en god og stabil hverdag og personlig udvikling.
Paragraffer
På Bostedet Blommenslyst kan man bo i forhold til nedenstående paragraffer, Barnets lov og Lov om social service
Herunder:
- Barnets lov §43; anbringelse udenfor hjemmet for unge over 15 år
- Barnets Lov §43 stk. 1, nr. 6 og stk. 3 giver mulighed for, at unge, som er anbragt udenfor hjemmet, kan blive i en anbringelse efter de fylder 18 år.
Målgruppen er unge mellem 18 og 22 år - Lov om social Service §107 vedr. midlertidigt botilbud.
Vi henvender os vedr. §107 til unge voksne under 35 år
Pædagogik
Vi tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang, hvor den unge voksne, personalet og miljøet er en del af behandlingen i hverdagen.
Vi bruger relationsarbejdet og miljøet som udviklingsfremmende tiltag omkring de unge og de unge voksne og ligeledes skabes der struktur og tryghed i hverdagen.
I det miljøterapeutiske relations-arbejde forholder personalet sig anerkendende og jeg-støttende overfor den unge og den unge voksne og hjælper på den måde med at knytte relationer.
Herved skabes der grobund og plads til udvikling og arbejdet med borgerens individuelle planer.
Det pædagogiske arbejde på Bostedet Blommenslyst retter sig mod:
- At give de unge og de unge voksne mulighed for at udvikle sig i tæt kontakt med det omgivne miljø
- At den unge og den unge voksne får indsigt i egne styrker, ressourcer og udviklingsmuligheder
- At den unge voksne indlærer hensigtsmæssige handlemønstre
- At sikre den unge voksne en god og stabil skolegang/uddannelse
- At udvide og/eller styrke den unge voksne og familiens netværk
Værdigrundlag
Vores værdigrundlag bunder i at skabe følelsen af at være en del af et fællesskab ... og derved følelsen af at være en del af noget større
Vi arbejder ud fra:
- Tryghed … personalet skaber gode forudsigelige og trygge rammer
- Støtte og vejledning … personalet er der for den enkelte
- Omsorg … personalet er interesserede og engagerede
- Vilje … personalet arbejder her, fordi de brænder for det
- Nærvær … personalet er opmærksomme på både ord og stemning
- Samarbejde … personalet samarbejder med den unge voksne for at skabe bedst mulig udvikling
Dokumentation
Indsats
Som samarbejdende kommune kan I forvente, at indsatsen fra Bostedet Blommenslyst tilrettelægges ud fra handleplanen.
Vi tror på at vores borgere ønsker udvikling.
“Vi gør det, vi siger vi gør” … det tager vi alvorligt og dette i alle forhold i samarbejdet.
Vi har en grundlæggende forståelse for, at vores samarbejdspartnere altså kommunen og borgeren, udarbejder en handleplan og at det er den vi arbejde ud fra i samarbejde med borgeren.
Når vi har modtaget handleplan/barnets plan udarbejder vi sammen med borgerne delmål ud fra dette.
Resultater af dette arbejde bliver afrapporteret i forskelligartede rapporter, gerne med ½ års interval.
Personale
Vi er en lille personalegruppe bestående af:
- Socialpædagoger
- Lærere
- Sygeplejersker
- Pædagogstuderende
Vi vægter genkendelighed i dagligdagen og derfor vil evt. ændringer i vagtplanen blive gjort med ansatte i organisationen.
Vores fælles forståelse for de unge er forudsætningen for velfungerende løsninger i samspil med dem selv
Vi vægter derfor høj faglighed, hvor de unge er i centrum for egen udvikling; menneskers adfærd er et udtryk for deres trivsel og velbefindende.
Derfor arbejder vi med et helhedsorienteret menneskesyn; vi arbejder ud fra at vores borgere består af en fysisk, fysiologisk, psykologisk og eksistentiel dimension, som konstant påvirker hinanden.
Det betyder, at når én af dimensionerne påvirkes, medfører det automatisk påvirkning af de andre dimensioner.
Derfor er det vigtigt i samspil med vores borgere at arbejde helhedsorienteret i udviklingsarbejdet.
Historie
Bostedet Blommenslyst startede med tanker om at skabe et sted for unge voksne, der stadig havde behov for støtte ind i voksenlivet.
Da vi før arbejdede med børn og unge op til 23 år, kunne vi se at nogle unge voksne havde brug for yderligere hjælp, da de måske først var blevet grebet sent i ungdommen eller udviste tegn på psykisk skrøbelighed; vi havde jo allerede selv de unge som ønskede vores hjælp yderligere og som vi ønskede at hjælpe.
Efter en længere process med at finde en egnet lokalitet og derefter en masse ombygninger, så der var egnede huse, værelser og lejligheder, blev Bostedet Blommenslyst en realitet i januar 2022.
